Er du også selv en dårlig nabo?

Din nabo
Vi brokker os ofte over naboen. Han spiller høj musik for åbne vinduer – hele eftermiddagen. Eller overboen går altid rundt i højhælede sko: klik-klak, klik-klak. Det kan også være, at dem, du deler soveværelsesvæg med, har en baby, der er vågen og skriger mindst een gang hver nat – ofte tre gange hver nat.

Din nabos nabo – ja, dig
Men hvad med dig selv? Hvor meget larmer du egentlig? Hører du ofte musik, når du står op, så du rigtig kan vågne? Med vinduet åbent for at få frisk luft ind i hjemmet? Har du en hund der piver og gør, når du er på arbejde? Måske slår du græs om søndagen, men din nabo mener, at søndag er hviledag, og derfor er din nabo forstyrret pga. din maskinlarm.

Du ved ikke altid, hvor meget du selv larmer, og det skulle du måske tage at tænke over, næste gang du har lyst til at klage (højlydt) over din nabo.

Har du set #etlivudenfilter?

Nyt er hot

For mindre end en uge siden dukkede et hashtag op på Twitter:

    #mitlivudenfilter

Det er ærlighed og gennemsigtighed, intet overskud og mennesket, når det er renest: uden filter.

Hvad får et hashtag til at blive populært og måske endda trende? Det er ikke mindst retweets, men et tweet bliver kun retweeted, hvis det er særlig godt. Der er noget interessant ved #mitlivudenfilter som er fascinerende og gør os rolige: At andre er lige så inkomplette som os selv. Ingen er perfekte, og det er en trøst.

Der er også dem, der ikke bryder sig om #etlivudenfilter. Nogle gider ikke socialrealisme på Twitter, men er det i virkeligheden ikke, hvad Twitter ofte er og altid har været, også uden at være markeret med et særligt populært hashtag?

Og hvad er der egentlig i vejen med, at man en enkelt gang spiser cheerios til aftensmad – med kakaopulver blandet i mælken?

Facebookopdateringer på Twitter

Ca. 10+
På en skala fra 1 til 10, hvor irriterende synes du så, det er, når folk på Twitter laver opdateringer via Facebook? Du ved, når der står en halv eller halvanden sætning efterfulgt af et Facebook-link, som er kendetegnet ved følgende start: “fb.me/….”

Åbner du så linket til statusopdateringen på Facebook eller vælger du at unfollow’e en person på Twitter?

En principsag
Af princip åbner jeg aldrig en Facebookopdatering på Twitter. Twitter er lavet til korte beskeder – max 140 tegn. Det medfører ofte en meget præcis kommunikation på Twitter, da man som bruger er tvunget til at fatte sig i korthed, og dermed få alt sagt på de få 140 tegn. Derfor er det ikke optimalt med links til Facebook for at læse hele beskeden. Og nåeh ja, der findes et utal af opdateringsklienter til Twitter og Facebook – hvorfor ikke bruge noget der virker uden at understrege, at du ikke rigtig har fundet ud af, hvordan Twitter fungerer? Desuden virker det uproffesionelt for dem på Twitter, der arbejder med markedsføring og kommunikation. Kom nu ind i kampen!

To medier – to slags kommunikation
Twitter og Facebook er ikke det samme medie. Og de to medier egner sig til to vidt forskellige ting, hvilket er en helt anden diskussion, som jeg ikke vil komme ind på i dag. Men tænk lige over, hvad og hvordan du kommunikerer på de to medier. Se hvad andre gør og tag ved lære. Vi lever i en online og digital verden, hvor segmenteret kommunikation er nøgleordene.

Fra høflighed til irritation

Sympatisamtale med en vældig rar telefonsælger
Jeg har lige snakket med en vældig rar gut fra Danmarks Naturfredningsforening. Han fik lov at snakke, mens jeg lyttede – først opmærksomt, senere mindre opmærksomt, da det går op for mig, at han er telefonsælger. Nu skal det siges, at jeg har et let forhold til telefonsælgere, fordi jeg selv har haft et sådant job på et tidspunkt i min studietid. Jeg ved derfor, hvor hårdt og utaknemmeligt et job, det er. Telefonsælgere bliver ofte mødt med sure miner og vrede kommentarer, når de bare gør deres arbejde. Jeg vil derfor insistere på at være høflig, når de ringer og er høflige overfor mig.

Nå, men gutten i telefonen starter mildt ud med at snakke og sige, at han ikke håber, at han har forstyrret mig. Jeg svarer, at det går nok – så bliver oprydningen på skrivebordet også udskudt lidt længere – og han starter en rolig talestrøm om, hvordan kemikalier ødelægger grundvandet. Ja, han sagde meget andet end det, men det er altså essensen af det. Han vil derfor have mig til at blive medlem og dermed støtte Danmarks Naturfrednings arbejde mod kemikalier nær grundvandsboringer. Sagen er nu, at han får alting sagt på en måde, så jeg er nødt til at give ham ret i det, han siger. Derfor er det også klart, at han får spurgt, om ikke jeg synes, det er en god ide at gøre noget ved kemikalierne. Jeg samtykker med et “mmm”, og vupti har jeg sagt ja til et medlemsskab.

Nå, det går nok også, tænker jeg. Han siger, at man ikke forpligter sig til noget, og der er ingen binding på medlemsskabet. Så jeg tænker, at jeg da godt kan betale 50 kr. om måneden for at give os bedre drikkevand i fremtiden i et par måneder. Alle bidrag er jo velkomne – store som små. Nu vil telefonsælgeren så vide, hvilken bank jeg har. Jeg svarer, men undres lidt – hvorfor er det nu relevant? Det viser sig, at det er fordi, han vil sende en pbs-anmodning direkte til min bank for mig. Og han skal derfor også have oplyst mit registreringsnummer og kontonummer over telefonen. Der slår jeg så bak – for må man det? Kan jeg godt bare rende rundt og give mine kontooplysninger til hvemsomhelst, jeg ikke kender? Er der ingen risiko ved det? Jeg anmoder om at få tilsendt et girokort i stedet for, men det er ikke en mulighed. Derfor beklager jeg overfor ham, at jeg altså ikke har lyst til at give de oplysninger over telefonen. Telefonsælgeren, som jo bare gør sit job, siger, at jeg kan læse mere på deres hjemmeside. Det bliver planen, og han ringer til mig igen om et par dage. Samtidig er jeg vældig irriteret over, at jeg skal tvinges til at udlevere mine bankoplysninger.

Hvad nu?
Så nu må jeg ind og finde ud af, hvad jeg skal gøre. Jeg synes stadig, at det er en god sag, og selvom jeg er studerende, så arbejder jeg lige nu, så jeg kan da godt undvære en halvtredser eller to. Men kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal udlevere kontonummer over telefonen og ikke kan få tilsendt et girokort? Det er godtnok noget med, at man efterfølgende vil få tilsendt en bekræftelsesblanket fra banken ang. tilmeldingen til pbs, men alligevel… Måske vil jeg undersøge, om man kan støtte sagen uden at blive medlem af foreningen. Jeg er i forvejen medlem af tusind ting – mest forskellige butikker, men det er jo selvfølgelig slet ikke det samme!

Samtidig undres jeg over, at der stadig findes telefonsælgere. Hvorfor er det stadig i orden at kapre medlemmer på den måde og sælge et medlemskab gennem telefonen? Er det stadig i orden at sige “nej tak”, fordi man jo umuligt kan støtte alle gode formål i hele verden? Og er det muligt at være høflige og rare overfor telefonsælgere uden at ende med at sige ja til at købe noget/betale noget/blive medlem af noget? Jeg synes, at det er svært.

Valg af Twitterapp til iPad – part one

Dette lille skriv foretages på iPad – bl.a. fordi jeg er i gang med at lære WordPress-app’en at kende (indtil videre fungerer den overraskende godt) – men også fordi jeg har fået den nye iPad af min fantastiske praktikplads, hvor jeg desværre lige er stoppet som praktikant, og Twitter-elskende som jeg er, skal jeg selvfølgelig finde den bedste app til at køre Twitter på iPad.

Læs videre “Valg af Twitterapp til iPad – part one”

Kick-off kommunikationsstuderende

Det nye semester er skudt igang. Jeg er nu kandidatstuderende i kommunikation ved AAU. Semestrets første to uger er næsten overstået, og tiden er blevet brugt på et intro-projekt. Vi skal komme med ideer og forslag til, hvordan man kan gøre Aalborgs kollegier og ungdomsboliger attraktive. Mandag står den store prøve så, hvor vi skal præsentere vores koncept overfor bl.a. nogle af bygherrerne. Det bliver spændende, ikke kun at vise vores modeller, prototyper og collager med stemninger, men også at forklare og redegøre for vores ideer og hele konceptet. Det gælder om at formulere sig korrekt og at få præsenteret det hele på bedst mulig vis.

Dejligt endelig at vide, at det man har lært på studiet indtil videre, rent faktisk kan bruges til noget.

Jeg er bachelor!

Sidste karakter er netop rullet ind, så nu er jeg helt officielt BACHELOR i fransk og virksomhedskommunikation med IT og kommunikation som tilvalg. Det er en skøn titel, synes jeg selv, og jeg nyder at have den i hus. Ikke mindst efter en veloverstået sidste eksamen, hvor bachelorprojektet om France Télécom og krisekommunikation skulle forsvares på fransk. Min makker og jeg fik stor ros for projektet af både censor og eksaminator, og så var der ekstra ros for mit oplæg om image og imagerisici samt min diskussion om France Télécoms krisekommunikationsstrategi. Alt i alt en fantastisk eksamen, hvor jeg gik hjem med topkarakter.

Nu er det sommer og ferie inden jeg starter på det nye studie på kommunikationskandidaten på Aalborg Universitet. De første 5-6 uger skal jeg være guide på Aalborg Open Top Bus, som kører fra FRIIS i Aalborg centrum hver dag kl 11 og kl 13. Vi er tre værter, der deler turene imellem os, og jeg er sikker på, at det nok skal blive sjovt. Sidder lige nu og gør mig de sidste forberedelser til “testturen” i morgen aften. Bussen kører bl.a. over Limfjordsbroen til Lindholm Høje og tilbage til Aalborg midtby for derefter at køre op omkring Zoologisk have og KUNSTEN, Aalborgs kunstmuseum. Det kan være, at vi ses om bord på bussen en dag, hvor det er mig, som er guide.

Bachelorprojektet

Bachelorskrivningen lakker heldigvis mod enden. Det har været en lang og hård kamp, men på onsdag skal projektet afleveres. Emnet har været spændende: Krisekommunikationsstrategier i den franske televirksomhed: France Télécom. Det er ikke fordi, jeg vil sidde og give et resumé af hele projektet her, men det har været rigtig spændende at se på især diskurserne brugt i et par af virksomhedens pressemeddelelser. Det kunne have været spændende at se på krisesituationen fra endnu flere vinkler, men vi har sandelig haft nok at lave, og en fridag er efterhånden meget tiltrængt.

Sommeren står snart for døren, og med den nye årstid starter en ny epoke. Det vil sige nyt studie: AAU’s Kandidat i Kommunikation og snart en ny bolig tættere på centrum. Først og fremmest glæder jeg mig dog til, at kæresten kommer hjem fra havet. Det sker om små tre uger, og den 22. juni skal bachelorprojektet desuden forsvares på fransk. Det skal nok alt sammen blive spændende, er jeg sikker på.

Hej, bonjour og velkommen til!

Som følge af kurset Multimedier/Sociale Konstruktionsværktøjer på Aalborg Universitet, laver jeg hermed min egen wordpress-side. Eller hvad man nu siger. Min første tanke var selvsagt at lave den utimatime frankofile og dog personlige Frankrig-fanside, men ved nærmere eftertanke, så synes jeg faktisk det er en ret god ide, det her med at man via wordpress kan brande sig selv.

At brande sig selv betyder at man reklamerer for sig selv, gør opmærksom på sig selv, og selvfølgelig sælger sig selv. Samtidig skal man dog have for øje, at oplysningerne man lægger ud på det store internet skal være oprigtige og ærlige.

Så her er så mit midlertidige bud på, hvordan jeg brander mig selv gennem wordpress. Det er faktisk ret smart.