En fridag i jobsøgningen

At søge job kan og bør være et fuldtidsjob, da man skal engagere sig i arbejdssøgningen og udvikle sine kompetencer sideløbende med jobsøgningen. Som ethvert andet fuldtidsjob skal man derfor også huske at holde en fridag indimellem.

Altid en tanke på ansøgningerne

Jeg tænker stort set altid på ansøgninger, jobopslag eller optimering af CV. Hvor end jeg ser hen, kigger jeg altid efter en jobåbning – et sted hvor jeg kan få foden inden for. Jeg er i gang med at udarbejde en liste over interessante virksomheder, som jeg vil henvende mig til, og jeg holder mit professionelle netværk varmt. Enhver fuldtidsarbejdssøgende som mig, vil kunne genkende dette scenarie, og selvom det er vigtigt at have fuld fokus på jobsøgningen hele tiden, så er det også en meget trættende beskæftigelse.

Hold fri en dag om ugen

For at give mig selv bare en smule frihed og for at undgå at gå kold i det at være arbejdssøgende, har jeg derfor givet mig selv en ugentlig fridag. En hel dag hvor jeg ikke tænker på at søge arbejde, og hvor jeg giver hovedet fri. Denne fridag nyder jeg meget. Det er befriende at ”give sig selv lov” til at holde fri en enkelt dag om ugen, hvor man uden dårlig samvittighed kan lade ansøgningerne ligge. Som bonus har jeg dagen efter fornyet energi til jobsøgningen.

Julehygge

Her i december er det ikke svært at få tiden til at gå på den ugentlige fridag. Kalenderlyset er blevet tændt, og opskrifterne til årets store julebagedag er fundet frem. Julemusikken er med til at sætte stemningen, og julekortene skal skrives færdige.

Med det vil jeg bare ønske jer en glædelig 2. søndag i advent og minde om, at man skal huske at holde en fridag fra jobsøgningen indimellem.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *