Den første jobsamtale

Den følelse man får, når man kaldes til den første jobsamtale efter endt uddannelse, er helt fantastisk god. Når man har søgt job i knap tre måneder uden held og så pludselig bliver inviteret til jobsamtale på et job, som man er oprigtigt interesseret i, så hopper og danser man af glæde.

”Vi vil gerne invitere dig til en samtale.”

Den besked fik jeg for ca. en måned siden. Jeg havde lige været til kompetenceafklaring i a-kassen, da jeg skrev en ansøgning til et job, som jeg var virkelig interesseret i. Jeg synes selv, at jeg var den perfekte kandidat til jobbet – både fagligt og personligt, og det lagde jeg ikke skjul på i ansøgningen. Jeg omstrukturerede hele mit CV, så mine kompetencer kom tydeligere frem, og jeg brugte i øvrigt rigtig lang tid på at sætte mig ind i virksomhedens univers, så jeg kunne skrive en vedkommende ansøgning. En uge efter sidste ansøgningsfrist fik jeg beskeden om, at de synes, min ansøgning så rigtig spændende ud, og de ville gerne se mig til en samtale. Jeg skulle bare ringe og aftale en tid.

Ellevild og skide nervøs!

Det var fantastisk, at det job, jeg synes var det mest spændende og det mest passende for mig gennem de sidste tre måneder, nu pludselig var inden for rækkevidde. Jeg ringede straks til min kæreste og de nærmeste veninder med den gode nyhed. Endelig var chancen her. Når jeg først kom til samtale, så skulle jeg nok vise dem, at jeg var den rigtige kandidat til jobbet. Jeg hoppede bogstaveligt talt op og ned flere gange, fordi jeg var så glad for, at jeg endelig var blevet kaldt til samtale. Nervøsiteten meldte sig dog hurtigt, og jeg begyndte straks at forberede mig på jobsamtalen.

Videre til anden runde

Jeg havde efter den første jobsamtale meget svært ved at vurdere, hvordan det var gået. Samtalen foregik med den HR-ansvarlige i virksomheden, der nærmest fungerede som gatekeeper, før man kunne møde marketingchefen. Under samtalen blev CV’et diskuteret grundigt, og derudover skulle vi gennemgå den personlighedstest, jeg havde taget online hjemmefra. Noget jeg ikke havde prøvet før, var den 12-minutters problemløsningstest, jeg også skulle igennem under selve samtalen, men den gik nu også fint. Dagen efter samtalen med den HR-ansvarlige, blev jeg ringet op og inviteret til anden runde: Samtalen med marketingchefen! Denne samtale gik også rigtig fint. Jeg havde en meget lang samtale med marketingchefen og den marketingansatte, som man ville komme til at arbejde tættest sammen med. Jeg forsøgte at være afslappet, at vise hvem jeg var, og at give udtryk for, at jeg var den perfekte kandidat. Jeg gik derfra med ro i maven og masser af håb.

Afslag…

Fire lange dage efter den anden samtale kom afslaget. Marketingchefen ringede mig op, og allerede efter de fem første ord, kunne jeg høre, at jeg ikke havde fået jobbet. Marketingchefen var meget rolig og forklarende. De havde haft nogle meget stærke kandidater til samtale, og det var marginaler, der skyldtes, at jeg ikke havde fået jobbet. Det var en lang telefonsamtale, og jeg forsøgte virkelig at forstå, hvad der blev sagt, men sandheden er, at jeg blev slået helt ud. Jeg havde virkelig troet på det. Jeg havde givet alt, hvad jeg kunne give. Jeg havde været faglig relevant, og jeg havde været mig selv til samtalerne. Jeg kunne ikke have gjort noget anderledes. Det ved jeg nu – næsten en måned senere, men lige da jeg fik afslaget, havde jeg meget svært ved at forstå det.

Hvad har jeg lært?

Det har taget lang tid, før jeg var klar til at skrive dette indlæg og fortælle om min oplevelse. Det var dumt at lade sig slå ud, men jeg lagde al min energi i samtalerne, og jeg troede virkelig på, at det var min chance og min tur til at få et job. Det var nok derfor, jeg blev så ked af det, da jobbet gik til en anden på grund af nogle marginaler. Sandheden er dog, at virksomheden havde modtaget omkring 200 ansøgninger til jobbet. Deraf var 8 blevet indkaldt til den første samtale – heriblandt mig. Dernæst blev 3 ud af de 8 personer inviteret til den anden samtale – igen var jeg blandt de udvalgte. Så jeg er jo vildt sej! Tænk at blive udvalgt blandt så mange ansøgere! Det er jo fantastisk i sig selv. At jeg også gik videre til anden runde af samtalerne, er jo også vildt fedt! Det skal jeg huske at leve højt på, når jeg igen og igen sidder og sender jobansøgninger afsted og føler, at det intet nytter. Jeg skal tro på det, og jeg vil tro på det! Jeg er sikker på, at min entusiasme snart skal lede mig til et job.

Én kommentar til “Den første jobsamtale”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *