Den 11. månedsstatus: Praktikantens arbejde

Jeg har været i praktik i ca. en måned, og jeg elsker at være en del af et større fællesskab, hvor jeg kan bidrage med viden, indsigt og arbejdskraft.

Hvad jeg laver som praktikant

Den seneste måned har jeg bl.a. lagt en strategi for virksomhedens brug af Facebook, hvor jeg også har haft det primære ansvar for at planlægge opslag og svare på henvendelser. Jeg har planlagt en større evaluering af strategien om en uges tid, hvor jeg vil se nærmere på mit eget arbejde, og samtidig vil jeg rette strategien til, så den matcher virksomheden endnu bedre.

Derudover har jeg skrevet en del nyhedsbreve, og jeg har produceret tekst til virksomhedens website. Jeg elsker at skrive, og det er sjovt at skrive rejsetekster. Man bliver dog vældig rejselysten af at skrive både de lange og de korte rejsetekster hver dag. Heldigvis er der også kun en måned til min sommerferie, hvor turen går til Paris med kæresten. Jeg glæder mig.

Det kan være lidt svært at komme ind i en virksomhed, hvor man på forhånd ved, at man skal være i en begrænset tidsperiode, men det er også meget spændende at komme ind som praktikant. Som praktikant får man en unik mulighed for at sætte sit eget lille præg på virksomheden, og derudover bliver ens netværk udvidet. På sigt kan det betyde et job. Et lønnet job med et permanent skrivebord er jo nu en gang det overordnede mål.

Den næste måned fortsætter jeg mit arbejde som praktikant hos rejsebureauet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *